Nu skal forskere bruge en DNA-støvsuger til at kortlægge danske dyrearter

En ny såkaldt DNA-støvsuger kan gøre det lettere at overvåge dyrelivet i naturen. Forskere fra Københavns Universitet har i to nye studier vist, at genetiske spor fra dyr kan opsamles fra luften og bruges til at identificere, hvilke arter der findes i et område.

Metoden bygger på, at dyr hele tiden efterlader små mængder arvemateriale i omgivelserne gennem blandt andet hår, fjer og hudceller. Enheden suger luft gennem et filter, hvor DNA-sporene opsamles og efterfølgende analyseres.

Forskerne har testet teknologien i tre danske naturområder: Æbelø nord for Fyn, Kalvebod Fælled på Amager og Lille Vildmose i Nordjylland. Her fandt de DNA fra en række lokale arter, blandt andet havørn, dådyr, natugle, europæisk bison og flere fuglearter.

DNA-støvsugning i Lille Vildmose i Nordjylland. Foto: Kasun Bodawatta

“I vores studier ser vi ikke DNA fra dyr, der kun burde findes mange kilometer væk. Det tyder på, at signalerne afspejler det lokale dyreliv og at metoden er blevet mere præcis,” siger DNA-forsker Kasun Bodawatta, postdoc ved Globe Institute på Københavns Universitet.

Forskerne har samtidig forbedret metoden, så DNA-støvsugeren kan finde flere arter i hver prøve. Målet er, at teknologien på sigt kan bruges til at overvåge biodiversitet, opdage truede arter og identificere invasive arter tidligere.

”Vi håber, at DNA-støvsugning kan blive en metode, der kan fungere som et ekstra værktøj i værktøjskassen til at kortlægge arters tilstedeværelse, så man for eksempel kan få overblik over, hvordan naturbevarelsestiltag påvirker biodiversiteten i et område,” siger Kristine Bohmann, lektor på Globe Institute og seniorforfatter på studierne.

Forskergruppen undersøger nu blandt andet, hvor længe DNA-spor kan findes i luften, og hvor tæt dyrene skal være på opsamlingsstedet for at blive registreret.

Faktaboks

• Udviklere: Forskere fra Københavns Universitet.
• Metode: En DNA-støvsuger opsamler luftbårne DNA-spor fra dyr via et filter.
• Testområder: Æbelø, Kalvebod Fælled og Lille Vildmose.
• Formål: At udvikle et værktøj til overvågning af biodiversitet og kortlægning af arters tilstedeværelse.
• Registrerede arter i ét studie: 52 fuglearter, 19 pattedyr og én paddeart på tværs af de tre naturområder.
• Registrerede arter i andet studie: 54 fuglearter, 18 pattedyr og én paddeart i Lille Vildmose.
• Eksempler på fund: Havørn, skovhornugle, dådyr, natugle, stor flagspætte, europæisk bison og flere andre arter.
• Teknologien: Består af en plastikkasse med computerblæser, der trækker luft gennem et almindeligt filter.
• Tidligere forskning: Forskergruppen viste i 2022, at teknologien kunne bruges til at opspore dyr i Zoologisk Have i København.
• Fremtidigt arbejde: Forskerne undersøger DNA-sporenes spredning over tid og afstand samt teknologiens anvendelse i andre klimaer.