Brand & Redning Køge, Solrød og Stevns åbner nu for optagelse af nye frivillige til beredskabets enheder i de tre kommuner. Målet er at styrke hjælpen ved større hændelser og krisesituationer.
Brand & Redning Køge, Solrød og Stevns søger nu nye frivillige borgere, der vil være med til at støtte det lokale beredskab ved større ulykker, evakueringer og klimahændelser.
Ifølge beredskabet er der brug for flere hænder til både indsats-, logistik- og klimarelaterede opgaver. Derfor opfordres borgere i alle aldre og med forskellige baggrunde til at melde sig.
Borgmester Ken Kristensen understreger betydningen af frivilligt engagement:
“Vi lever i en tid, hvor verden er blevet mere uvis, og mere end nogensinde har vi brug for at stå sammen og udvise samfundssind.”
De frivillige bliver en del af et fælles beredskab på tværs af Køge, Solrød og Stevns Kommuner. Opgaverne kan blandt andet bestå af forplejning, indkvartering, logistisk støtte og hjælp ved oversvømmelser eller stormskader.
Beredskabsinspektør Nikolaj Jakobsen fremhæver, at erfaring ikke er nødvendig:
“Det vigtigste er ikke, hvad du kan på forhånd, men at du har lyst til at engagere dig og være en del af et stærkt fællesskab.”
Alle nye frivillige får uddannelse, uniform og oplæring gennem beredskabet.
Faktaboks
Informationsmøde afholdes 28. maj kl. 19.00 på Tigervej 8, 4600 Køge
Frivillige kan indgå i indsatsgruppen, logistik- og forplejningsgrupper eller klimagruppen
Opgaverne omfatter blandt andet evakuering, forplejning, koordinering og hjælp ved klimahændelser
Der kræves ingen særlig beredskabsfaglig erfaring
Frivillige får uddannelse, uniform og oplæring gennem beredskabet
Vi bruger nødvendige cookies til sikre, at siden fungerer korrekt, marketing-cookies for at forbedre din oplevelse samt statistik-cookies for at måle trafik. Du kan altid tilpasse indstillingerne ved at trykke på 'Cookie-indstillinger' i nedre venstre hjørne.
Accepter kun nødvendige cookies
Accepter nødvendige cookies, marketing-cookies (Facebook) og statistik-cookies (Google Analytics)